Den svenske internetaktivist Gottfrid Svartholm Warg er skyldig i danmarkshistoriens største hackersag. Det fastslår et enigt nævningeting i Østre Landsret onsdag formiddag.
I byretten blev 30-årige Warg sidste år idømt tre og et halvt års fængsel for at stå bag et storstilet hackerangreb på personfølsomme registre hos statens it-leverandør CSC, men svenskeren ankede dommen til landsretten.
Med skyldkendelsen i landsretten ser det dog ikke ud til at have været besværet værd. Det vil vise sig, når retten senere onsdag ventes at afgøre, hvordan den dømte skal straffes.
Hackerangrebet mod CSC stod på fra april 2012 til august samme år, hvor der blev stjålet oplysninger fra flere offentlige registre - herunder CPR-registret, politiets kriminalregister og det såkaldte SIS-register over internationalt efterlyste personer.
Svenskeren har hele tiden medgivet, at hans computer blev brugt til hackerangrebet. Han har dog sagt, at computeren var fjernstyret og dermed holdt på sin uskyld, men på det punkt er landsretten ikke enig.
- Vi finder ikke, at det er meget sandsynligt, at Warg med sit indgående kendskab til it i en periode fra april 2012 til august 2012 ikke ville have opdaget en fjernstyring af sin computer, siger retsformand Karen-Anke Tørring.
I retten sidder Warg, en lille halvskaldet mand, foroverbøjet med en hånd for panden og klør sig i skægget, mens retsformanden læser den lange og komplicerede kendelse op.
Wargs forsvarer, Luise Høj, og anklager Anders Riisager skal nu i gang med at overbevise dommere og nævninger om, hvilken straf svenskeren skal idømmes.
Da sagen blev behandlet i byretten, blev også en 22-årig dansker, JKT, dømt. Det drejede sig dog udelukkende om et mislykket forsøg på hacking forud for det egentlige angreb. Det kostede ham en dom på seks måneders fængsel.
CSC-hackersagen er betegnet som den største hackersag i Danmark nogensinde. Sagen har derudover vakt opsigt på grund af mangler i politiets efterforskning.
Politiet blev orienteret om et muligt hackerangreb fra dets svenske kolleger allerede i juni 2012, men først i januar 2013 indledte man en efterforskning. Det har både PET og Rigspolitiet efterfølgende beklaget.
Senere afslørede Ritzau, at PET allerede i september 2012 fra den svenske efterretningstjeneste Säpo modtog bevismateriale i sagen. Alligevel skulle der gå omkring fire måneder, før en efterforskning blev indledt.
/ritzau/
