Læserbrev af Hanne Dam, byrådsmedlem (S), Riberdyb 2,2, 6000 Kolding.
Jeg kan, i Jydske Vestkysten læse, at Socialudvalgsformanden er varm fortaler for socialøkonomiske virksomheder og ja, vi har holdt endnu en konference om emnet, hvor jeg selv deltog.
Men, hvem er ikke det??? Der er jo stor opbakning til tanken. Socialøkonomi er jo ikke et kommunalt projekt, vi bare kan afprøve, nej det er en selvstændig virksomhed som alle andre, bare med et andet formål. Bl.a. investeres overskuddet i virksomheden – og mange gange, til arbejdspladser til de mennesker formålet er for - borgere, som har rigtigt svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.
Socialøkonomi kan byde ind på cafeen i Geografisk Have, som alle andre.
Men, kommunen og Business Kolding har siden 2009 haft en vision om etablering 10 socialøkonomiske virksomheder og vi har holdt mange møder og konferencer.
Der har været tid nok for formanden til at vise viljen og i den forbindelse efterlyser jeg da konkrete bud. Hvem vil vi hjælpe og hvordan kan vi? Det er masser af regler, som mange gange umuliggør etableringen. Så, drømmen kan godt blive til virkelighed, bare hvordan.
Socialdemokraterne vil gerne være med til at bakke op.