Folk, der i dag er i slutningen af 50'erne, skal ikke som planlagt kunne se frem til at gå på folkepension som 67-årige. De må vente et år mere - til de er 68 år.
Sådan lyder forslaget fra den radikale leder, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, der dermed lægger op til at fremrykke en væsentlig del af den såkaldte velfærdsaftale fra 2006. Det skriver Politiken fredag.
Den levetid, vi danskere i fremtiden kan forvente, ser nemlig ud til at stige mere, end politikerne regnede med dengang. Faktisk med et år.
- Jeg anerkender, at det her er et meget væsentligt spørgsmål, og derfor synes jeg også, det er rimeligt at komme med forslaget på den her side af et valg, siger Morten Østergaard til Politiken.
Han tilføjer, at manøvren vil give et "markant bidrag" til at få Danmark på ret økonomisk kurs og ud af den såkaldte hængekøjeproblematik, som økonomer ellers forudser på lang sigt for dansk økonomi.
Alternativet til den højere pensionsalder er ifølge Østergaard at spare eller beskatte sig ud af problemerne.
I velfærdsaftalen var intentionen, at en dansker gennemsnitligt højst må være på pension i 14,5 år. Ifølge Jyllands-Posten burde pensionsalderen derfor hæves til 69,5 år fra 2030.
- Det er evident, at man ikke når ned på de 14,5 år med folkepension, som man aftalte i velfærdsaftalen, siger professor i økonomi Torben M. Andersen til avisen.
For at blive til virkelighed kræver De Radikales forslag opbakning fra partierne i forligskredsen.
Finansminister Bjarne Corydon (S) er ikke begejstret, og Venstres finansordfører, Peter Christensen, siger til Politiken, at "vi står ved den aftale, vi har indgået, og ønsker ikke at lave om på den".
DF-formand Kristian Thulesen Dahl er afvisende, mens den konservative formand, Søren Pape Poulsen, "bestemt ikke" afviser forslaget.
/ritzau/
