Lækkert nyt til alle øl-elskere: Nu kan du vaske dit hår i denne populære drik

Ane Sørensen

|

19/06/2015

Dagens topnyheder

Carlsberg har indgået et samarbejde med danske Urtegaarden om at lave kropsplejeprodukter med øl i - de har lanceret henholdsvis en shampoo, en balsam og en bodylotion.

Hovedingredienserne i Carlsberg - byg, humle og gær - er rige på vitamin B og silicum.

Begge dele skulle efter sigende have forskønnende egenskaber til både hud og hår.

- Sommetider siger folk, at mænd ikke går op i skønhedspleje, men det gør de faktisk. Mænd vil gerne se godt ud, men ofte mangler de alternativer til de mere kvindevenlige skønhedsprodukter på markedet. Findes der en bedre måde at give dem netop det på, end ved at lancere skønhedsprodukter lavet af øl?, siger Zoran Gojkovic, som er direktør hos Carlsberg.

Læs mere: Carlsberg bliver hyldet for deres geniale svar på sexistisk reklame

Hvert produkt i serien indeholder omkring en halv liter øl.

-Øllen er frysetørret til et pulver, hvorefter det er blevet blsndet med organiske ingredienser for at skabe de unikke produkter, siger Erik Lund, som er brygmester hos Carlsberg.

Produkterne, som er lavet i et begrænset oplag, kan købes lige her.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: