Kommuner fokuserer for meget på lægefaglige diagnoser, når det kommer til at vurdere, hvilken støtte borgerne skal have.
Det vurderer direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm over for Politiken, og hos Lægeforeningen genkender man problematikken.
Politiken skriver, at kommunerne ofte stiller krav om, at borgere skal have en diagnose, for eksempelvis nedsat funktionsevne, før kommunen vil udbetale ydelser.
- Vi har hørt om problemstillingen og kan godt genkende den. Men problemets størrelse er ikke særligt godt belyst, så det er svært at sige, hvor stort det er, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
Problemet består i, at når kommunen fokuserer meget på diagnosen, så bliver der blandet andre ting ind i diagnosticeringen end det rent lægefaglige. Samtidig er diagnoser ikke skabt til kommunal sagsbehandling.
- Diagnosen er primært vores interne arbejdsredskab læger og sundhedsfagligt personale imellem, samt et dokumentationsredskab.
- Så det er slet ikke et redskab, der er gearet til at indgå direkte i en kommunal sagsbehandling. Den kan være et bidrag, men sagsbehandlingen skal jo gerne tage udgangspunkt i borgerens konkrete problemer, siger Andreas Rudkjøbing.
Samtidig ændrer det forholdet mellem patient og læge, når lægens diagnose pludselig bliver afgørende for, hvilke sociale ydelser borgeren kan få.
- Alene det forhold, at patienterne kan komme med et ønske om at få en bestemt diagnose, ændrer på forholdet mellem patient og læge.
- Det er uhensigtsmæssigt, at systemet er skruet sammen på den måde. Der burde kommunen i højere grad tage udgangspunkt i, hvilket behov borgeren har, uanset om der er en diagnose eller ej, siger Andreas Rudkjøbing.
/ritzau/
