Lady Gaga taler bedst i sang

admin

9 år siden

|

21/08/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke altid nemt at være popstjernen Lady Gaga. Nogle gange føler hun nemlig ikke helt, at folk forstår hende, når hun beskriver, hvordan hun har det. Heldigvis har den 29-årige sangerinde fundet en måde at komme uden om kommunikationsproblemerne.

- Jeg er meget bedre til at kommunikere gennem mit arbejde. Nogle gange føler jeg selv med min forlovede, at hvis jeg prøver at fortælle ham, at jeg føler på en bestemt måde, så forstår han det meget bedre, hvis jeg laver en sang om det og spiller den for ham, siger den excentriske "Poker Face"-sangerinde til det amerikanske magasin CR Fashion Book.

Det betyder altså, at Lady Gagas forlovede Taylor Kinney må vente til Gaga har nedfældet en sang om sine følelser. Men så forstår han til gengæld også, hvad det er, hun prøver at sige.

Taylor Kinney, som er en amerikansk skuespiller og model, har dog også sine egne sjove sider. Da de to blev forlovet på valentinsdag i februar i år, skete frieriet ikke med den diamantring, som Lady Gaga nu bærer.

- Først gav ham mig en slik-ring. Det var helt fantastisk og jeg græd og var helt vildt glad, fortalte sangerinden om den spiselige ring ifølge Mail Online.

Efterfølgende hev Taylor Kinney dog den rigtige hjerteformede diamantring frem.

/ritzau/FOKUS