Fremtidens socialrådgivere, sygeplejersker og politibetjente skal efter Liberal Alliances mening ikke have en studentereksamen i bagagen.
Partiet vil ændre gymnasieuddannelserne, så det klassiske gymnasium bliver mere bogligt og målrettet dem, der vil læse videre på lange uddannelser.
HF skal til gengæld laves om til en "samfundsfaglig ungdomsuddannelse" målrettet de mellemlange uddannelser.
Om det lige er ordet elitær, der skal hæftes på gymnasiet, tøver Liberal Alliances undervisningsordfører, Merete Riisager, med at sige ja til.
Men at partiets udspil til en reform af gymnasiet vil gøre det sværere at blive student, er der ifølge hende næppe tvivl om.
- Det vil være en ungdomsuddannelse, som ikke alle kan komme ind på. I sin tid var gymnasieskolen for dem, der skulle videre på en lang videregående uddannelse. Nu er det blevet en udvidet 10. klasse, siger Merete Riisager.
- Det giver det kæmpe problem, at dem, der faktisk skal videre på universitetet får et lavere niveau, samtidig med at mange, der gennemfører gymnasiet, ikke bruger det til noget.
- Med vores forslag vil et sted mellem 20 og 25 procent af dem, der går i gymnasiet i dag, skulle på andre ungdomsuddannelser. Det vil være på erhvervsuddannelserne eller den nye samfundsfaglige uddannelse, siger Merete Riisager.
Liberal Alliance vil blandt andet stille krav om et folkeskolegennemsnit på 7, før en elev kan optages i det almene gymnasium, og så skal der være større fokus på det boglige, flere eksamener og økonomisk belønning til de gymnasier, der løfter eleverne fagligt.
- Mange flere unge vil komme på den uddannelse, der passer til deres uddannelse og kvalifikationer, mener Merete Riisager.
- Jeg tror, at det vil blive fuldstændig fremragende for de unge, der gerne vil i gymnasiet at give den gas med bøgerne. Og så tror jeg også, at der vil opstå noget rigtig spændende for de unge, der gerne vil være sygeplejersker eller politibetjente.
Regeringen har planer om at komme med et udspil på gymnasieområdet i løbet af året.
/ritzau/
