Kulturpakken bliver nu permanent i Haderslevs folkeskoler

Finn Jensen

|

03/12/2012

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Siden 2009 har kulturpakken været en del af skoleelevernes hverdag i Haderslev, og nu har Udvalgene for Børn og Familier og Kultur og Fritid besluttet, at gøre Kulturpakker til en permanent ordning i Haderslev Kommune.

 Kulturpakker går i al sin enkelhed ud på, at folkeskolens elever møder den professionelle kunst ude på deres skoler i form af en stribe koncerter samt teater- og danseforestillinger.

- Der er allerede rigtig mange børn i kommunen, der har haft gode oplevelser med alt lige fra flotte danseforestillinger til sjove teaterforestillinger og gode koncerter. Vi har set, hvor meget kulturoplevelserne giver børnene og ved at gøre ordningen permanent, kan vi sikre børnenes adgang til kunst og kultur bedre og nemmere, siger formanden for Udvalget for Børn og Familier, Bent Iversen.

- Endvidere er det min overbevisning, at disse kulturoplevelser vil betyde, at børnene som voksne vil opsøge og bruge de mange kulturtilbud, man i dag kan vælge imellem, siger Bent Iversen.

I løbet af december er der en række kulturpakkearrangementer på Teatret Møllen og på skolerne rundt omkring i Haderslev. Blandt andet viser Dansetruppen SAGA "Min farmors spøgelse" og danser med børnene, og Teatret Asterions Hus spiller "Den grumme historie om Medusa".

Arrangementer i december
3. december
Lagoniskolen, (Bregnbjerg afdelingen) kl. 8.30 og kl. 09.30: Teatret Asterions Hus spiller Den grumme historie om Medusa for 0. og 1. klasser

Fællesskolen Hammelev Sct. Severin (Sct. Severin afdelingen) kl. 8.10 og kl. 10.00: Dansekompagniet SAGA spiller forestillingen Min farmors spøgelse og danser med skolens 0.-2. klasser

4. december
Fællesskolen Nustrup Sommersted (Sommersted afdelingen)skole kl. 9.30 Teatret Asterions Hus spiller Den grumme historie om Medusa for 0. og 1. klasser

Fællesskolen Hammelev Sct. Severin (Sct. Severin afdelingen) kl. 8.10 og kl. 10.00: Dansekompagniet SAGA spiller forestillingen Min farmors spøgelse og danser med skolens 0.-2. klasser

Foto: Arkiv