Kulturministeren underskriver aftale med Kulturring Østjylland

Finn Jensen

12 år siden

|

16/11/2012

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

3. december 2012 underskriver kulturminister Uffe Elbæk aftalen med Kulturring Østjylland. Kulturringen består af en samarbejdsaftale mellem seks østjyske kommuner: Favrskov, Odder, Skanderborg, Samsø, Norddjurs og Syddjurs.

De næste tre år kan østjyderne se frem til oplevelser under titler som ”Vild med sang i naturen”, ”Gentænk biblioteket”, ”Kultur på hjul”, ”Kreative Erhverv” og ”Kunsten at forske”.

- Kulturring Østjylland giver os mulighed for at løfte større kulturopgaver, end vi er i stand til hver for sig. Samtidig spiller projekterne op til kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 under temaet ”Gentænk”, hvilket er en oplagt mulighed for at arbejde med traditionelle kulturoplevelser i et nyt perspektiv, siger Anders Nørgaard, formand for Kultur- og fritidsudvalget i Favrskov Kommune.

Et af målene for kultursamarbejdet i Kulturring Østjylland er, at kulturen bliver en vækstdriver, der styrker de seks kommuner som et attraktivt sted for bosætning og udvikling af kreative erhverv og miljøer.