Kræves udvist af Danmark: Levakovic-boss for Højesteret

Christina Ledertoug

447 uger siden

|

02/05/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sigøjner-bossen skal i dag for landets højeste og sidste retsinstans, hvor retten skal tage stilling til, om han skal udvises. Det skriver Ekstra Bladet.

Levakovic undgik i oktober sidste ved Østre Landsret i sidste øjeblik at blive smidt ud af landet. Her omstødte retten en dom på et år og tre måneder samt udvisning med indrejseforbud i 12 år.

En dom han modtog i forbindelse med en sag om våbenbesiddelse og trusler på livet.

Læs også: Nu skal sagen mod Gimi Levakovic for Højesteret - kan alligevel blive udvist

I stedet blev Gimi Levakovic idømt en skærpet fængselsstraf på 18 måneder og fik lov til at blive i landet efter endt afsoning, skriver avisen.

Ved retsmødet i dag skal anklagemyndigheden først foreligge sagen for Højesteret. Herefter vil både forsvar og anklagemyndighed procedere, inden dommeren trækker sig tilbage for at votere.

Den endelige afgørelse forventes dog ikke at falde i dag.

Over for Ekstra Bladet har Gimi Levakovic ikke ønsket at kommentere sagen før mødet i Højesteret.

Læs også: Vil ikke udvises: Nu skal Levakovic for retten igen

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: