Kort inden Jonas Vingegaard skal i aktion bekræftes det: Aldrig set før

Jesper Bengtson

65 uger siden

|

26/08/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Snart skydes Vuelta a España i gang.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke længe siden, at danskerne sad klistret til skærmene rundt omkring i de danske stuer, fordi Jonas Vingegaard triumferede for andet år i træk ved Tour de France.

Der er ingen tvivl om, at Joans Vingegaard er en populær herre herhjemme, men faktisk er han også så populær, at han hjælper danskerne med at sætte rekorder.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Aldrig før har der været så stor interesse for cykling herhjemme, lyder det fra Danske Spil, der melder om 'rekord-interesse'.

Allerede før rytterne er klikket ind i pedalerne på første etape af Vuelta a España melder Danske Spil om rekord-interesse for spillet om løbets samlede vinder. De allerfleste af danskerne tror på Jonas Vingegaard.

Danskernes tiltro til Jonas Vingegaard kender tilsyneladende nærmest ingen grænser. I hvert fald er der overraskende mange, der tror på den danske cykelrytter som vinder af det næste store etapeløb, Vuelta a España. Før løbet overhovedet er gået i gang, har Danske Spil modtaget flere end dobbelt så mange spil på løbets samlede vinder, end man gjorde før og under hele sidste års løb. Og det skyldes efter al sandsynlighed én særlig nordjyde.

”Vi oplever generelt en stigende interesse for cykling, men når det så er Jonas Vingegaard, der stiller til start, så eksploderer det nærmest fuldstændigt. Interessen har været der, siden han vandt sin første Tour de France-sejr i 2022, og den er kun blevet voldsomt forstærket, efter at han gentog succesen i år,” siger oddssætter hos Danske Spil Thomas Theede Therkildsen.

83% tror på Vingegaard som Vuelta-vinder
Alt i alt tror 83% af de danskere, der har spillet på en vinder af løbet, at det bliver Jonas Vingegaard, der løber med sejren til sidst. Den store tiltro fra danskerne kan selvfølgelig ikke oversættes direkte til succes på landevejen, men alligevel:

”Når så mange danskere tror på Jonas Vingegaard, så er det selvfølgelig til dels fordi de kigger gennem deres røde og hvide briller, men det er altså ikke sådan at danskerne kun bruger hjertet og ikke hjernen: Vi vurderer i Danske Spil jo også, helt nøgternt, at han faktisk ER feltets største favorit til at tage den samlede sejr i Spanien,” siger Thomas Theede Therkildsen.

Danske Spil forventer, at Jonas Vingegaard har gode muligheder især på enkeltstarten og de etaper, hvor bjergene skal forceres, så for de cykelinteresserede er det måske værd at holde særligt øje disse dage:

3. etape, mandag d. 28. august - slutter på en stigning i Andorra

6. etape, torsdag d. 31. august - slutter opad

10. etape, tirsdag d. 5. september - enkeltstart

13. etape, fredag d. 8. september - slutter på Tourmalet

14. etape, lørdag d. 9. september - slutter opad

17. etape, onsdag d. 13. september - Alto de L’Angliru

18. etape, torsdag d. 14. september - sidste chance, slutter opad, men ikke så hård

Det er kun sket tre gange i historien, at den samme rytter har vundet både Tour de France og Vuelta a Espana i en og samme sæson, og det er nogle mildest talt store cykelsko, som Jonas Vingegaard skal prøve at udfylde.