Halsnæs og Vesthimmerland er blandt de kommuner, der er optimistiske i forhold til at erklære unge på kontanthjælp for skoleklar.
Det viser en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, som vækker bekymring hos beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Hun vil nu gribe ind, så svage unge ikke bliver tvunget til at uddanne sig, hvis de ikke er klar til det.
Men i Halsnæs Kommune er man ikke bekymrede for at de unge bliver ladt i stikken, selvom man vurderer, at 87 procent af de unge på kontanthjælp er parate til at starte på en uddannelse - den højeste procentsats i landet.
- Vi har gennem det sidste år arbejdet med at have mentorer, der kan hjælpe de unge i uddannelse. Når man har den støtte, så lykkes det faktisk at få folk uddannelsesparate i løbet af et år, siger arbejdsmarkedschef i Halsnæs Kommune, Lisbeth Rindom.
Også Vesthimmerlands Kommune ligger i den høje ende af listen. Her har man vurderet, at 83 procent af de unge på kontanthjælp er klar til at komme på skolebænken. Et mål, som borgmesteren er sikker på at nå.
- Det er en stor opgave for os at få disse unge i uddannelse. Vi skal se, om der er nogen, der er klar til 10. klasse eller til at starte på VUC. Det arbejder vi målrettet og hårdt på at opnå, siger Vesthimmerlands konservative borgmester, Knud Kristensen.
Med den nye kontanthjælpsreform fra årsskiftet er kontanthjælp for alle under 30 år uden uddannelse afskaffet. Bliver man visiteret til at være uddannelsesparat, får man en uddannelseshjælp på 5857 kroner i stedet for kontanthjælp, der før lå på 10.500 kroner.
Formand for KL's Arbejdsmarkedsudvalg, Jacob Bundsgaard (S), slår fast, at reformen skal få flere unge fra passiv forsørgelse til uddannelse.
- Kommunerne skal give deres vurdering af, om de unge er klar til at starte på en uddannelse ud fra, hvad man kan sætte ind med i kommunen, siger han.
Både Halsnæs Kommune og Vesthimmerlands Kommune afviser blankt, at det er de økonomiske interesser, som har fået dem til at nedsætte ydelsen hos de unge kontanthjælpere.
/ritzau/
