Tal på beskæftigelsesområdet findes allerede i overmål.
Der er regionale og landsdækkende rangeringer, tal fra Danmarks Statistik og en opgørelse fra Kommunernes Landsforening om, hvilke kommuner der får folk hurtigst i job.
Derfor har landets kommunale chefer også svært ved at se nødvendigheden af endnu en rangliste, der skal placere kommunerne alt efter, hvor hurtigt de får folk flyttet i beskæftigelse, som regeringen torsdag lægger op til.
- Der er faktisk ikke noget område, der er så mange tal på, som beskæftigelsesområdet. Så det er ikke nyt for os, at vi bliver målt og vejet, siger Helle Linnet, formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark.
Alligevel er hun kritisk over for en ny rangliste, fordi den kan hænge kommuner ud, frem for at hjælpe dem med de udfordringer de har med beskæftigelsen.
- Man får ikke folk i job, bare fordi man får af vide, at man er den dårligste. Vi har alle en interesse i at løse opgaven bedst muligt, siger hun.
Kun hvis tallene bruges til at analyser, så man bliver mere oplyst, kan man have en fordel af dem, mener hun.
- Det der jo er interessant, det er, hvordan man bruger de tal. Om man vil bruge dem til at gå i dialog med de kommuner, der måske har nogle særlige udfordringer og se på, hvad kan man egentlig hjælpe dem med, siger Helle Linnet.
Hun påpeger, at en rangliste er et forsimplet udtryk for kommunernes beskæftigelse, fordi der oftest ligger nogle grundlæggende ting bag. Eksempelvis at der er færre job og dårligere transportmuligheder i landkommunerne.
Regeringen ønsker at en rangliste skal tilsendes borgmestre, kommunaldirektører og jobcenterledere en gang i kvartalet.
Socialdemokraterne bakker regeringen op i tiltaget.
/ritzau/
