Kommer med opråb: Det kan være en dødsfælde

Sarah S

78 uger siden

|

21/06/2023
Nyheder
Hvert år samles danskerne for at fejre Sankthans. Foto: Shutterstock
Hvert år samles danskerne for at fejre Sankthans. Foto: Shutterstock

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tørken har givet afbrændingsforbud i store del af Danmark, men der tændes stadig bål mange steder. Sankthansbålet er en dødsfælde for de vilde dyr, og hvert år fanges mange i flammerne, fordi de ser kvasbunken som det perfekte skjulested. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til at bygge bålet om, hvis det skal tændes på fredag.

I år fejres sankthansaften fredag d. 23. juni, og selvom tørken har givet afbrændingsforbud i store dele af landet, er der stadig mange, som tænder bål.

Bålet er festligt for danskerne, men det kan være fatalt for dyrene. Et stort sankthansbål er et ideelt skjulested for mange både små og lidt større dyr, der bruger kvasbunken til at bygge rede i eller blot som almindeligt gemmested.

Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressekonference.

"Dyrene er eksperter i at gemme sig, så det er nemt at overse dem. Særligt, hvis der er dyreunger i bunken, kan de sandsynligvis slet ikke flytte sig, fordi de stadig er helt små. Derfor forsvinder de ikke, selv om man rusker i bunken," siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Hvert år finder dyr som mus, pindsvin, fugle og katte skjul inde i danskernes sankthansbål, og de når ofte ikke at flygte fra flammerne, før det er for sent. Og det er ikke nok at tjekke bålet for dyr inden optænding, mener Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse. Bålet skal flyttes og bygges om.

Flyt og genopbyg dit bål – eller gem det til dyrene

Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til, at man flytter og genopbygger sit sankthansbål samme dag, som det tændes om aftenen. På den måde undgår man, at dyrene fanges i flammerne.

"Hvis bålmaterialet allerede er samlet, burde det være en overkommelig opgave at flytte bålet. Det skal helst gøres så tæt på optænding som muligt, og allerhelst samme dag, det tændes. Formålet er jo, at færrest mulige dyr kommer i fare," siger Michael Carlsen.  

Hvis man bor et sted med afbrændingsforbud, kan man med fordel lade kvasbunken ligge, så dyrene kan få glæde af den hen over sommeren. På den måde går den ikke til spilde.