Kommende mor skal vælge mellem baby eller pædofil ægtemand

Sol Stoffregen

10 år siden

|

07/09/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En grim sag ruller for tiden i England, hvor en gravid kvinde står i lidt af et dilemma, efter hendes mand blev dømt for børneporno. Det skriver den engelske avis Mirror.

Den engelske unavngivne kvinde, som er fra Liverpool, er tvunget til at vælge mellem at beholde sit ufødte barn, som hendes pædofildømte mand er far til, eller at leve sammen med sin pædofilidømte mand, som hun mener aldrig ville gøre deres barn fortræd.

Læs også: Mor advarer mod kendt park: Mand forsøgte at tørre børn i numsen og tage billeder af dem

- Det er et umuligt valg. Ingen burde være tvunget til at træffe den slags beslutninger, siger den 34-årige kvinde til Mirror.

Hvis den gravide kvinde vælger sin 45-årige mand, som var skolelærer indtil han i 2009 blev dømt for at ligge ind med 100.000 børnepornografiske billeder, vil de sociale myndigheder forsøge at tvangsfjerne barnet, når det kommer til verden om en måned.

Manden har afsonet sin straf på 15 måneders fængsel og fortæller, at han har lært sin lektie og fortjener en ekstra chance.

Læs også: Forgreb sig på lille pige: 12 år senere slog far ham ihjel

- Folk taler hele tiden om rehabilitering og om at komme tilbage i samfundet, jeg har prøvet at gøre det, og jeg bliver behandlet som, om jeg er et udskud, udtaler manden, som har gennemført et rehabiliteringskursus for sexforbrydere til Mirror.

Den opfattelse deler de sociale myndigheder ikke, og de har gjort parret opmærksom på, at de har tænkt sig at ansøge retten om tvangsfjernelse på grund af hans fortid, hvis parret bliver sammen.

Parret mødte hinanden sidste sommer, og allerede på første date fortalte manden om sin dom. Først var kvinden afskrækket af hans historie, men da hun hørte hele hans historie, og hvor meget han fortrød billederne, skiftede hun mening.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Jeg synes det er afskyggeligt, hvad han gjorde, men han var angerfuld, da han fortalte mig om det. Jeg forstår, at han er ked af, hvad han gjorde, og jeg tror, ​​han aldrig vil gøre sådan noget igen, fortæller den kommende mor til Mirror.

Siden graviditeten kom frem, har parret haft fast kontakt med de sociale myndigheder, som har forfattet en rapport om det kommende barns sikkerhed, og her fremgår det, at en tvangsfjernelse er næste skridt, fordi manden ikke bør være alene med barnet.