Kørte du på motorvejen på én af disse tre tidspunkter? Så bør du holde øje med din e-Boks

Emil Martesen

15 uger siden

|

12/09/2024
Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Kørte du på motorvejen på én af disse tre tidspunkter?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er de færreste, der ikke har stiftet bekendtskab med en fotovogn på vejene.

De frygtindgydende ATK'er har også fået et hav af danskere til, at skulle stille både bil og ansigt til et ufrivilligt fotoshoot, fordi deres højre fod var en smule for tung i det øjeblik, de kørte forbi fotovognen.

Nu er den så gal igen.

Denne gang drejer det sig om den automatiske trafikkontrol (ATK) ved Sydøstjyllands Politi, der i den grad kom på overarbejde.

I uge 35 og 36 satte politikredsen et særligt fokus på Østjyske Motorvej (E45) syd for Vejle, hvor de erfaringsmæssigt ved, at mange kører for hurtigt, særligt i nordgående retning mod Vejlefjordbroen.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse

Det viste sig dog, at hastighedsproblemet var gældende i begge retninger.

De lavede i alt tre kontrolmålinger på tre forskellige dage.

Første måling var tirsdag den 27. august i tidsrummet fra cirka kl. 13.00 til kl. 18.30, hvor de målte trafikken på Østjyske Motorvej i nordgående retning. Kontrollen påviste, at 605 billister kørte hurtigere end de tilladte 110 km/t på strækningen. Højdespringeren var 152 km/t.

Anden måling blev udført fredag den 6. september i samme retning, men kontrollen var denne gang rykket ca. 3 km tættere på Vejlefjordbroen end første gang, og tidsrummet var ændret til cirka 09.30 til kl. 14.00. Her kørte 314 billister stærkere end de tilladte 110 km/t. Højeste hastighed var på 151 km/t.

Tredje måling blev foretaget i nattetimerne og fandt sted lørdag den. 7. september fra cirka kl. 23.00 til søndag morgen den 8. september cirka kl. 05.00. Denne gang var det trafikken i sydgående retning syd for Vejlefjordbroen, der blev kontrolleret.

På trods af færre bilister på motorvejen om natten kørte 76 over den tilladte hastighed, der på stedet er 120 km/t. Her var en vanvidsbilist højdespringer, idet vedkommende blev målt til 229 km/t. Der er i den forbindelse en verserende efterforskning i gang.

Selvom størstedelen af bilisterne på E45 kørte efter reglerne, så erhvervede hele 995 bilister sig en bøde, som resultat af de tre kontroller. Minimumsbøden for en hastighedsforseelse er 1.200 kroner.

Sydøstjyllands Politi foretager løbende kontroller på strækning syd for Vejlefjordbroen - samt andre steder på motorvejsnettet.