NCC Property Development har udlejet 9.227 kvadratmeter i Teglholmen Company House til Bygningsstyrelsen, som har indgået lejekontrakten på vegne af Københavns Politi.
Lejekontrakten i det miljøcertificerede kontorhus blev godkendt af Folketingets Finansudvalg på et møde den 10. oktober, og Københavns Politi flytter ind med omkring 400 medarbejdere i 2. kvartal 2014.
- Teglholmen Company House imødekommer de komplekse behov, som Københavns Politi har, såvel teknisk som organisatorisk. For Københavns Politi betyder flytningen, at vi kan samle flere sammenhængende aktiviteter i ét hus, og dermed lette samarbejdet mellem de forskellige enheder, siger Lasse Weng, vicepolitiinspektør I Københavns Politi og fortsætter:
- De nye faciliteter er langt mere effektive og moderne end vores eksisterende lejemål, der er spredt på flere forskellige adresser, og vi opnår samlet en besparelse i størrelsesordenen 2,5 millioner kroner årligt.
Bliv ven med Dagens København på Facebook - Altid gratis nyheder
Udlejningen til Københavns Politi betyder, at Teglholmen Company House er 100% udlejet