Klamme fund hos Lagkagehuset: Idømt stor bøde

Nicolai Busekist

115 uger siden

|

09/09/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Lagkagehuset har haft besøg af Fødevarestyrelsen, hvilket førte til flere ulækre fund og en stor bøde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 29. august var Fødevarestyrelsen en tur forbi Lagkagehusets centralbageri i Brøndby. Kontrolbesøget havde en varighed på cirka 2,5 timer, og førte til flere ulækre fund.

Det fremgår af en kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen.

Centralbageriet i Brøndby står for at levere brød og kager til samtlige af Lagkagehusets forretninger på hele Sjælland. Derfor er det naturligvis også alvorligt, at der bliver slækket på rengøringen.

Desværre var det netop, hvad Fødevarestyrelens kontrolbesøg viste. Der var nemlig flere steder i bageriet, hvor der blev gjort ulækre fund.

Blandt andet fremgår det af kontrolrapporten, at der voksede en 'cirka tre centimeter lang grøn spire' på en rugbrødsmaskine i bageriet.

Derudover blev der også gjort fund af 'store mørke plamager' samt 'ansamlinger af madrester, olie og lignende' på såvel bag- som indersiden af rugbrødsmaskinen.

Hvad der ligeledes vidner om, at rengøringen havde været mangelfund i centralbageriet i Brøndby er, at der også blev fundet 'en koncentration af bananfluer' i rugbrødsafdeling.

Samtidig kunne de udsendte kontrollanter fra Fødevarestyrelsen også se, at de gulvvaskemaskiner, der blev anvendt til at vaske gulve i produktionsområdet, ikke var gjort rene. Med andre ord, var det altså beskidte rengøringsmaskiner, der blev brugt til rengøringen.

I rapporten fremgår det også, at der omkring en vandbeholder blev fundet en 'klistret mørk belægning' og 'ansamlinger af støv, madrester og lignende'.

Da kontrolbesøget bestemt ikke levede op til de krav, der stilles af Fødevarestyrelsen, er Lagkagehuset ikke sluppet uden sanktion. De fejl, der blev fundet, førte nemlig til en bøde på 20.000 kroner.

Til Fødevarestyrelsen har Lagkagehuset gjort det klart, at de får rettet op på det, der er blevet påpeget under kontrolbesøget, inden de genoptager produktionen.

"Det følger vi op på med det samme inden produktionen starter op igen," står der i rapporten, at Lagkagehuset meddelte.