Kioskejer jog røver på fem kilometer lang flugt: 'Jeg fucking smadrer ham med det bat'

Morten Larsen

436 uger siden

|

12/07/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det gik voldsomt for sig, da en mand med elefanthue i weekenden forsøgte at røve en kiosk i Esbjerg.

Her trådte den spinkle røver lørdag eftermiddag ind ad døren til Maria Drugstore i den nordlige del af den jyske havneby.

Ude i baglokalet sad kioskejer Cong Dinh Nguyen og tjekkede nyheder på nettet, da han hørte dørklokken.

I butikslokalet fik han øje på en elefanthue- og sortklædt mand, der trak en 30 centimeter lang kniv.

Læs også: Politiet jagter ung mand: Onanerede i frisørsalon mens han blev klippet

Synet af kniven fik kioskejeren til at løbe ud i baglokalet for at hente et bat.

Cong Dinh Nguyen forklarer til JydskeVestkysten, at han herefter løb fire eller fem kilometer efter røveren.

- Men så var jeg nødt til at standse for at gå tilbage og passe min kiosk, siger Cong Dinh Nguyen og forklarer, at han siden har haft kontakt til politiet om episoden.

- Jeg ved ikke, om de giver mig en bøde, men jeg er ligeglad. Jeg fucking smadrer ham med det bat. Jeg kan ikke tale med folk, der står med en kniv i hånden, forklarer Cong Dinh Nguyen til JydskeVestkysten.

Han beskriver røveren til at være 25-30 år gammel, spinkel af bygning, 160-170 centimeter høj.

Vedkommende var mørk i huden og talte med accent, og han gik i sort joggingtøj.

Cong Dinh Nguyen har af politiet fået besked om, at man ikke må jagte røvere på fulgt på denne måde, men kan du forstå hans reaktion?

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: