Kina køber historisk ejendom i København

admin

|

09/04/2014

Dagens topnyheder

Kina vil styrke relationerne til Danmark og planlægger at åbne et nyt kulturhus på en central placering nær Rådhuspladsen i København.

Derfor har den kinesiske stat netop købt det tidligere musikkonservatorium på H.C. Andersens Boulevard 36.

Det skriver Jyllands-Posten.dk.

Den 2434 kvadratmeter store bygning var i mere end 100 år hjem for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, indtil det flyttede til DR's gamle radiohus på Frederiksberg i 2010.

- Den kinesiske ambassade har oplyst, at kulturhuset skal benyttes til både bibliotek, udstillinger, koncerter og undervisning, siger Susan Linstrup fra ejendomsmæglerne Lintrup & Norgart, som repræsenterede sælgeren, Meghraj Danmark, til netavisen.

Ifølge planerne skal bygningerne laves om til et kinesisk kulturhus, og dermed bliver de gamle bygninger igen fyldt med musik.

I 2005 åbnede Danmark et kulturinstitut i den kinesiske hovedstad, Beijing.

Da Musikkonservatoriet lukkede i 2010, blev det i første omgang overtaget af den humanitære organisation Danner.

/ritzau/