Kilde: Missil lander i udkanten af israelsk by

admin

10 år siden

|

20/01/2014

Dagens topnyheder

Et missil har ramt i udkanten af den israelske by Eilat mandag, siger sikkerhedskilder ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Mindst et missil er blevet affyret mod Eilat, og man har fundet rester fra missilet i udkanten af byen, siger kilden.

Ifølge sikkerhedskilden er man i gang med at lede efter yderligere spor.

Hverken israelsk politi eller hæren har bekræftet missilaffyringen mod byen.

Beboere i Eilat har oplyst, at de har hørt op til flere eksplosioner tidligere på aftenen, skriver politiet i en udtalelse.

Eilat ligger i det sydlige Israel ud til Det Røde Hav. Byen er blandt andet kendt som et populært feriested.

/ritzau/AFP