Kendt rapper anholdt for våben og kokain

admin

10 år siden

|

05/04/2014

Dagens topnyheder

Politiet har anholdt rapperen Trick Daddy og sigtet ham for besiddelse af kokain og skydevåben efter i længere tid at have overvåget hans hjem i Florida.

Overvågningen fandt sted, fordi politiet mistænkte, at rapperen havde en marihuana-farm i sit hus. Det skriver Reuters.

Politiet gennemsøgte Trick Daddys hus, efter at have stoppet ham på vej ud af sit hjem, og fandt både kokain og våben, men ingen marihuana.

Ifølge en rapport fra Browards Sheriff kontor blev rapperen, hvis borgerlige navn er Maurice Young, arresteret torsdag. Han er også blevet sigte for at køre bil uden gyldigt kørekort.

Trick Daddy blev fredag løsladt mod kaution, men kan se frem til mindst tre år bag tremmer, skulle han blive kendt skyldig i sagen.

Rapperen blev kendt i midten af 1990'erne med hiphop-hits som "I'm a Thug" og "Shut Up". Han har allerede tilbragt to et halvt år i fængsel efter en dom for blandt andet kokainbesiddelse i 1991.

I 2003 blev rapperen igen anholdt. Denne gang for at true en anden mand med mord efter en basketball-kamp.

Newspaq