Kasper Schmeichel og Leicester tæt på Premier League

admin

10 år siden

|

02/04/2014

Dagens topnyheder

For hver runde, der bliver spillet i den engelske Championship, kommer drømmen om Premier League-fodbold tættere på at blive virkelighed for Kasper Schmeichel og holdkammeraterne i Leicester.

Holdet kan tilsyneladende ikke tabe længere, og med tirsdagens 2-2 på udebane mod Wigan er holdet nu ubesejret i 20 kampe i træk.

Leicester var ellers bagud to gange undervejs, men Andy King og Dean Hammond sørgede for at udligne hjemmeholdets føringer undervejs.

Dermed har Leicester 16 point ned til Queens Park Rangers på tredjepladsen på et tidspunkt, hvor der er 21 point tilbage at spille om.

To hold rykker direkte op i den bedste engelske række, og allerede på lørdag kan Leicester derfor sikre sig oprykningen, hvis både Queens Park Rangers og Derby sætter point til.

/ritzau/