Kasey hjalp ældre kvinde, som så trist ud: Dagen efter fik han sin belønning

Marie Milling

451 uger siden

|

22/08/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En ældre dame stod og så trist ud i køen i supermarkedet, da en fremmed mand kom hen til hende.

De fleste var bare gået forbi, men amerikanske Kasey Simmons tog sig tiden til at tage en snak, og han betalte endda for hendes varer.

- Det var kun 17 dollars (omkring 110 danske kroner, red.), men det handler ikke om pengene. Det handler om at vise nogen, at du bryder dig om dem, siger han.

Dagen efter oplevede Simmons, hvor meget hans gestus havde betydet, skriver CNN.

Han arbejder på en fastfood-restaurant i delstaten Texas, og her var der en kunde, som havde bestilt det billigste på menuen - vand med smag.

Læs også: Hunden venter tålmodigt på posten hver dag - postbuddet improviserer, når der ingen breve er

Men selvom bestillingen ikke kostede noget, så lå der alligevel en ordentlig gang drikkepenge.

Det var datteren til kvinden, han havde betalt for dagen tidligere, som gav ham 500 dollars i drikkepenge.

Hun skrev en besked, som forklarede, hvad Simmons venlighed havde betydet for moren.

Grunden til, moren havde så ked ud af det, var, at det var tre år siden på dagen, at hendes mand døde.

Se beskeden fra datteren herunder (artiklen fortsætter nedenunder).

Datteren siger, at Simmons gjorde en af de triste dage på året meget bedre, og han havde fået hendes mor til at smile, som hun ikke havde gjort det, siden faren var gået bort.

Kasey Simmons havde fortalt kvinden, at hun så skøn ud, og hendes datter var meget taknemmelig.

Så taknemmelig at hun gav tjeneren drikkepenge, som svarer til næsten 3300 danske kroner. 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Ads by MGDK