Norske Karsten Nordal Hauken er politiker, feminist og antiracist. Han er også voldtægtsoffer.
I en ny dokumentarserie lægger han sig sag åbent frem og fortæller om, hvordan det er som heteroseksuel mand at blive voldtaget af en anden mand.
Han har i den forbindelse skrevet en kronik til NRK, som har vakt stor opsigt.
I kronikken fortæller han, at han blev voldtaget af en somalisk asylansøger i Norge. Han dulmede smerten med alkohol og hash, fordi han ikke vidste, hvordan han skulle reagerere.
Karsten Nordal Hauken meldte sagen til politiet. Afhøringen foregik præcis, som den skulle. Han fortalte om episoden, og betjenten lyttede. Et halvt år senere blev han ringet op af politimanden med nyheden om, at de havde fundet en match på fingeraftrykkene fra voldtægten.
Gerningsmanden var blevet anholdt, fordi han havde en kniv på sig i det offentlige rum.
- Retssagen gik fint. Gerningsmanden påstod, at det, som var sket, var frivilligt, men alle omstændighederne gjorde, at der var meget lidt tvivl om skyldsspørgsmålet. Han blev idømt fire år og seks måneders fængsel. En tid før endt afsoning blev jeg ringet op, mens jeg var på job. Det var fra fængslet, som fortalte, at han skulle sendes til Trandum og ud af landet, skriver politikeren i kronikken.
Beskeden ramte ham, og tårerne strømmede, da han satte sig ind i bilen for at køre hjem.
- Jeg mærkede en lettelse og glæde ved, at han skulle væk for altid. Jeg følte, at den norske stat tog ansvaret på sig for at udøve den ultimative hævn, som en vred far, der konfronterer sit barns overgrebsmand. Men jeg fik også en stærk følelse af skyld og ansvar. Det var mig, som var grunden til, at han ikke kunne være i Norge, men i stedet skulle sendes til en stærk, usikker fremtid i Somalia. Han havde jo allerede afsonet sin straf i fængslet. Skulle han nu straffes på ny?, skriver Karsten Nordal Hauken.
Læs også: Tre asylansøgere udvises for voldtægt i Hjørring
Han håber, at hans kronik kan være med til, at det bliver mere legalt for unge mænd at åbne op for deres følelser.
- Jeg føler ikke vrede mod min overgrebsmand, for jeg ser ham mest som et produkt af en uretfærdig verden. Et produkt af en opvækst præget af krig og nød, mener den norske politiker.
Følg Dagens Debat for flere lignende artikler: