Hos Kalundborg Forsyning lover man, at man ikke sætter tempoet ned i juledagene, og der arbejdes fortsat på højtryk for at få renset vandrørerne i det berørte område af vandforurening i Kalundborg by.
Situationen er stadig uændret, og vandet må fortsat kun benyttes til toiletskyl, når wc-låget er nede under skylning.
Vandforsyningen har fortsat tankvogne tre steder i området på Vestre Havnevej, Lundevej og Vestre Havneplads, hvor beboerne kan komme og hente drikkevand.
Du kan hente vand ved tankbiler hele tiden, men i tidsrummet
kl. 7.00-10.00 samt
kl. 15.00-19.00
er vognene bemandet, oplyser Kalundborg Kommune.
Bademuligheder
Er du omfattet af forbuddet, har du mulighed for et gratis bad i Kalundborg-Hallernes omklædningsrum.
Åbningstider til bademuligheder i Kalundborg Hallerne:
22/12 - kl. 9-15
23/12 - kl. 9-15
24/12 - kl. 9-14
25/12 - kl. 9-15
26/12 - kl. 9-15
27/12 - kl. 9-15
28/12 - kl. 9-15
29/12 - kl. 9-15
30/12 - kl. 9-15
31/12 - kl. 9-14
1/1 - kl. 9-14
Borgerne vil blive kontaktet af Kalundborg Forsyning, hvis udviklingen i analyseresultater i weekenden eller julen medfører, at der ikke er behov for bademulighederne.