Kalkunbøf med bønnefritter og chili-tomatmayo

Sabine Murati

9 år siden

|

20/04/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Til to personer skal du bruge:

400g hakket kalkunkød
Havsalt og sort peber
800g frosne grønne bønner, optøede
2 spsk. smeltet smør
Havsalt, sort peber, tørret rosmarin og tørrede chilikerner
3 dl mayonnaise
1 stor spsk. tomatpuré (eller mere efter smag)
1 tsk. stødt paprika
½-1 tsk. stødt chilipulver
½-1 tsk. tørret basilikum
Saften af ½ citron
Evt. lidt honning
Smør eller olivenolie til at stege i

Sådan gør du
Hæld de optøede grønne bønner op i en skål og vend dem med det smeltede smør. Krydr bønnerne med havsalt, sort peber, tørret rosmarin og tørrede chilikerner og fordel bønnerne på en bagepapirsbeklædt bageplade.

Bag bønnefritterne i ovnen på 180C varmluft i 20-30 minutter eller indtil de er så sprøde, som du ønsker. Vend rundt et par gange undervejs. Pas på, at bønnefritterne ikke brænder på og bliver sorte, det kan pludseligt gå stærkt.

Imens fritterne bager, laves kalkunbøfferne og chili-tomatmayoen.

Start med at røre mayonnaisen sammen med tomatpuré, paprika, chilipulver, basilikum og citronsaft og evt. lidt honning. Smag mayonnaisen til og stil den derefter på køl.

Form kalkunkødet til hakkebøffer og krydr dem med havsalt og peber. Steg bøfferne i smør eller olivenolie.

Server bøfferne med de varme bønnefritter og den stærke chili-tomatmayo.

God appetit.

Følg Dagens Opskrifter for flere lignende artikler:

Sabine Murati er 26 år og uddannet naturopath i biologisk medicin fra Institut for Biologisk Medicin. Hun er bosat i Canada og blogger om stenalderkost og sundhed på www.mypaleopantry.com.