Kahlenberg og Fischer får chancen fra start mod Sverige

admin

9 år siden

|

14/11/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Landstræner Morten Olsen har valgt at stille op med Thomas Kahlenberg og Viktor Fischer fra start mod Sverige i den første af to playoffkampe om at komme til fodbold-EM i Frankrig næste sommer.

Michael Krohn-Dehli er ude med en hælskade og er blevet hjemme til behandling i København. Det betyder, at Olsen er nødt til at stille op med en anden konstellation på midtbanen.

I stedet for Krohn-Dehli er Brøndbys midtbanekreatør Thomas Kahlenberg blevet valgt. Christian Eriksen er placeret på den offensive centrale midtbane ved siden af Kahlenberg.

Som den defensive styrmand på den centrale midtbane er William Kvist blevet foretrukket i stedet for Pierre-Emile Højbjerg, der er bænket til kampen.

I de seneste fire landskampe har Olsen skiftet flittigt ud på midtbanen, fordi spillet ikke har fungeret optimalt. Det bliver spændende at se, om det går bedre denne gang.

På højrekanten i angrebet stiller Danmark op med Martin Braithwaite, mens Viktor Fischer overraskende har fået pladsen i venstre side af angrebet.

Helt i front er Wolfsburg-angriberen Nicklas Bendtner blevet helt klar efter et kortvarigt maveonde i begyndelsen af ugen.

Olsen har vraget Morten "Duncan" Rasmussen til kampen. FCM-angriberen er sendt op på tribunen.

Danmark stiller op med følgende 11 spillere (4-3-3):

Kasper Schmeichel - Lars Jacobsen, Simon Kjær, Daniel Agger, Riza Durmisi - Thomas Kahlenberg, William Kvist, Christian Eriksen - Martin Braithwaite, Nicklas Bendtner, Viktor Fischer.

Kampen på Friends Arena i Stockholm går i gang klokken 20.45.

/ritzau/