Det er ikke alle de 1861 udlændinge, der står oplistet på den nye lov om indfødsrets meddelelse, som fortjener at blive danske statsborgere.
Sådan lyder meldingen fra Dansk Folkeparti og De Konservative, efter udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har fremsat lovforslaget.
- Lovforslaget handler om de personer, der sendte ansøgninger op til valget i juni, men som fik at vide, at der måske ville komme et nyt flertal, der ville indføre nye krav, siger indfødsretsordfører Naser Khader (K).
- Der er et flertal i Indfødsretsudvalget, der mener, at de opfylder kravene. Det er jo ikke alle 1800, jeg har sagt ja til. Men det er der et flertal i udvalget, der har. Og sådan er demokratiet.
Den konservative ordfører opfordrer sine kolleger i Indfødsretsudvalget til fremover at gennemgå navnene på listerne om dispensation til dansk statsborgerskab endnu nøjere. Og det bakker udvalgets formand, Christian Langballe (DF), fuldstændig op om.
- Grundproblemet for os er, at mange af dem har fået dispensation, og at de ikke kan tale dansk, eller også taler de dårlig dansk. Det kan ikke passe, at man giver statsborgerskab til folk, der ikke kan tale dansk, siger han.
- Udgangspunktet må være, at man bliver en del af de danske samfund. Man skal tage del i den politiske debat, og man skal kunne stemme, og så nytter der ikke, at man ikke kan dansk.
Der fremsættes to gange årligt lovforslag om indfødsret. Sidst var i oktober, og i den forbindelse foreslog DF og K, at Indfødsretsudvalget skulle dykke ned i sagerne igen efter mistanke om, at deriblandt var folk med antidemokratiske holdninger.
Spørgsmål: Skal alle navne gennemses igen?
- Vi kan ikke nå det, siger Langballe.
- Finder vi ud af, at der er en person, som er islamist, så skal personen af listen. Sådan er det fortsat. Men det kræver, at vi ved, hvem det er, ellers kan vi ikke gøre det. Så det er op til Naser igen, siger han med henvisning til, at Naser Khader ledte an i gennemgangen.
Khader selv understreger vigtigheden af at undersøge sagerne grundigt:
- Man skal gøre sig fortjent til at gå fra medborger til statsborger. Man skal opfylde de forudsætninger og krav, vi stiller. Hvis man gør det, er man yderst velkommen til at blive statsborger. Ellers skal man sorteres fra.
/ritzau/
