Det er den del af togpersonalet, som står for retning af signalfejl, der i dag strejker.
Banedanmark har indsat reserve personale, så togtrafikken på julens første store rejsedag kan køre som planlagt.
-Vi har alle kræfter sat ind på at sikre en god juletrafik - og her til morgen er togene bl.a kommet flot ud af Hovedbanegården på vores præcisionsdag - mange er afgået på sekundet. Vi har folk der kan træde til ved fejlretning, og vi arbejder hårdt for, at passagererne bliver påvirket mindst muligt af denne overenskomststridige arbejdsnedlæggelse, fortæller administrerende direktør for Banedanmark Jesper Hansen.