Har du altid drømt om en karriere med masser af fart og blå blink, men fik du af forskellige årsager aldrig søgt ind hos politiet, så kommer der her en ekstra chance til at udleve drømmen.
Politiet i Randers søger civile personer til at passe de fotovogne, der knalder fartsyndere i og omkring den kronjyske by.
Stillingen som 'måleoperatør' er på 37 timer om ugen, og giver en månedlig grundløn på 19.500 kroner eksklusiv pension og ekstra tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
Læs også: Kvinde fyret efter 30 minutter på sit drømmejob på grund af en tatovering
Lyder det som en tjans for dig, så skal du sende en ansøgningen inden den 17. maj for at komme i betragtning til stillingen, der ifølge jobopslaget kræver kørekort og 'basalt kendskab til færdselsloven'.
'Det fungerer fint for dig at arbejde alene, og du trives med, at hovedparten af din arbejdsdag foregår i en bil, som holder stille', lyder det endvidere i opslaget på politiets hjemmeside.
Følg Dagens Mænd for flere lignende artikler: