Jensen's Bøfhus i strid modvind: Over 26.000 boykotter restauranten

Sol Stoffregen

10 år siden

|

20/09/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Opbakningen til Jacob Jensen, ejer af "Jensens Fiskerestaurant" i Sæby i Nordjylland, er enorm, efter det i går blev slået fast i Højesteret, at han ikke længere må drive sin restaurant under det navn.

Siden dommen, en bøde på 200.000 kr og krav om at ændre navn, lød i går, har folk raset mod den kendte restaurant Jensens Bøfhus, der har trukket Jensens Fiskerestaurant i retten, fordi de følte, at Jacob Jensen misbrugte deres brand og navn til at skaffe sig kunder.

Kort efter dommen oprettede utilfredse folk en Facebookside med navnet Boykot Jensens Bøfhus. Siden da er det strømmet ind med likes og hundredvis af kommentarer.

Læs også: Jensen's Bøfhus vinder navnestrid i Højesteret

I skrivende stund har 26.638 vrede danskare på under et døgn liket siden, som opfordrer til, at man boykotter den kendte bøf-gigant og spiser sit kød andre steder. 

"Syntes alle, der hedder Jensen til efternavn, skal sagsøge Jensen Bøfhus. Kæft så småligt, er dybt rystede over de kan overhovedet får medhold fra retten", skriver en kvinde med efternavnet Jensen på Facebook-siden.
 
Vreden går især på, at den store restaurantkæde er gået efter en lille restaurant.

Læs også: 49-årig gæst kvalt i bøf på Jensens Bøfhus

"Den stores forsøg på at tryne den lille får mig altid til at fare i harnisk.... At dommerstanden finder det rimeligt at dømme til fordel for bøfhuset i en sag om noget så banalt og dansk som navnet Jensen, finder jeg grænsende til absurd... På baggrund af dette tryneri og totalt misforståede angreb på Jensens Fiskerestaurant har jeg besluttet aldrig mere at komme på bøfhuset, ej heller at købe deres produkter i noget supermarked og ligeledes fremover at fraråde venner og bekendte samt i ord og handling vedholdende at boykotte bøfhuset og alle deres produkter….", skriver en vred mand på Facebook-siden.
    
Også på Jensens Bøfhus's egen Facebookside er brugerne rødglødende over sagen.

"Sidste gang jeg sætter mine ben hos jer, efter at I har trynet en lille mand, fy for satan, I må skamme jer, håber at alle fravælger at spise hos jer. Jeg vil gøre mit til, at folk får jeres sande ansigt at se", lyder det fra en forarget bruger på Facebook.

Udover de 200.000 kroner skal Jacob Jensen betale retssagens omkostninger, som løber op i 150.000 kroner.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med  

Den velvoksne regning har fået flere folk på Facebook til at opfordre til en indsamling, der skal rejse 350.000 kroner til fiskerestaurant i Sæby.

"Hvad med en lille indsamling, hvor vi hjælper med at betale bøde + sagsomkostninger? Hvis bare 10.000 hjælper med 35 DKK hver, er det hele betalt. Forslag til nyt navn: Nesnej's Fiskerestaurant. Altså Jensen stavet baglæns", skriver en person på Facebook.

Efter sigende skulle Jensens Fiskerestaurant have haft alt optaget i går aftes, da folk mødte talstærkt op for at støtte den nordjyske restaurant.