Jennifer Lawrence: Sådan er det at være verdens mest sexede

Aller Media

10 år siden

|

16/05/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Af Laura Linnea Frederiksen, KIG IND/NewsDesk, Aller Media

Verdens mest sexede kvinde?

Det er Jennifer Lawrence, 23, hvis man spørger mandebladet FHM, som netop har spurgt læserne om præcis det spørgsmål. Mændene valgte måske lidt overraskende ’Hunger Games’-stjernen på en klar førsteplads, og det er ikke hvem som helst, der må se sig slået af Jennifer Lawrence.

Jennifer Lawrence har nemlig slået Rihanna, Mila Kunis og Beyoncé – tre damer, der måske er noget mere vant til at indtage en plads i kategorien af sexsymboler. Især Rihanna og Beyoncé er vi vant til at se i udfordrende outfits, der ikke overlader meget til fantasien, mens Mila Kunis' rolle i ’Black Swan’ vakte en del opsigt i sexscenerne med Natalie Portman.

Jennifer Lawrence er ked af den seneste tids rygter. Læs mere på kigind.com

Sex er med andre ord en stor del af deres image, men Jennifer Lawrence har endnu ikke haft mange udfordrende roller. Desuden har hun fået en del kritik i Hollywood for at have for meget på sidebenene i forhold til sine kollegaer.

Derfor er det også overraskende at se, at hun indtager tronen som verdens mest sexede kvinde. Eller rettere – måske mest for Jennifer Lawrence, der virkede helt rundt på gulvet, da hun blev spurgt om, hvorvidt hun føler et pres over titlen.

- Nej, for jeg kender sandheden. Jeg ved, at Beyoncé er dronningen!, lød det ydmygt fra Jennifer Lawrence.

Queen B måtte dog nøjes med en sjetteplads, mens Rihanna blev nr. 3 og Mila Kunis nr. 6.

En anden skuespiller, der tidligere har toppet alle lister over sexede celeb-kvinder, er Scarlett Johansson, men hun må nøjes med en 10. plads.

Jennifer Lawrence faldt igen-igen! Læs mere på Kigind.com

Det var til premieren på  ’X-Men: Days of Future Past’, at Jennifer Lawrence fik stukket mikrofon og kamera op i synet og skulle forholde sig til den vilde pris, og der var det tydeligt, at hverken Oscar eller titlen som verdens mest sexede kvinde var steget hende til hovedet.

FHM’s læsere har kåret verdens 100 mest sexede kvinder, og her kan du se top 10:
Jennifer Lawrence
Michelle Keegan
Rihanna
Emily Ratajkowski
Kaley Cuoco
Mila Kunis
Beyoncé
Lucy Mecklenburgh
Nicole Scherzinger
Scarlett Johansson