Janni Ree bryder tavsheden: "Jeg lå og skreg"

Jesper Bengtson

66 uger siden

|

16/09/2023
Nyheder
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Nu taler forsidefruen ud om en ubehagelig episode.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I går trak Janni Rees frontparti overskrifter, da det så dagens lys, at hun skulle have fjernet sine brystimplantater - og nu har hun delt en rystende episode, der også involverer frontpartiet.

Til trods for at hendes ægtemand, Karsten Ree, ikke ligefrem er kæmpe tilhænger af ideen om, at brystimplantaterne skal fjernes, så skal forsidefruen alligevel en tur under kniven.

Hun mener selv, at hendes bryster er blevet for store, og hun beskriver med et smil på læben, at det er så voldsomt, at hun nærmest vælter forover.

Det har dog ikke altid været en dans på roser med hensyn til brystimplantaterne, og forsidefruen har før oplevet, at et af dem sprang.

Det skriver SE og HØR.

Episoden fandt sted, da Janni Ree spillede amerikansk fodbold. Her løb en stor gut ind i hende, og det viste sig at få store konsekvenser:

“Så er der en kæmpe fyr, der løber ind i mig. Og så kan jeg bare huske, at jeg mister luften. Men det er ham, der vælter, for jeg har jo airbags. Og så tænkte jeg: ”Puha, det var ikke så godt”.”

Senere samme dag gik det dog op for Janni Ree, hvad der rent faktisk var sket, da de to var stødt sammen. Hendes ene bryst var punkteret, og saltvandet var derfor løbet ud af kroppen

“Min kæreste måtte lige holde mig for munden, for jeg lå og skreg: ”Mit bryst er væk!” Jeg tror, jeg vækkede hele opgangen.”

Det punkterede bryst gjorde heldigvis ikke ondt, og på hospitalet fik hun konstateret, at det heller ikke var farligt.