Over 230.000 danskere er registreret i RKI, der er et register over dårlige betalere med rod i økonomien. Mange er havnet der, fordi de følger deres spontane behov uden at tjekke, om der er dækning på bankkontoen.
- Reklamerne fortæller os, det er i orden, vi låner os til tingene. Vi kan få et kreditkort og handle for 30.000 på et kvarter. Når vi lader os drage af vores pludselige behov, så tænker vi ikke så meget over, om vi har råd, siger Jan Swyrtz, der er økonomikonsulent og medvært på programmet ‘Luksusfælden’, til Dagens.dk.
LÆS OGSÅ: Se video: Drama - eksperterne blev smidt ud af Luksusfælden
Han forklarer videre, at danskernes dårlige økonomi er et resultat af ønsket om at have de samme ting, som naboen har.
- Personer i gæld bruger mere end de tjener. De vil gerne have det nyeste teknologi og de lækreste ting, for det har alle andre jo råd til, tænker de. De pryder sig med lånte fjer, siger han og langer samtidig ud efter den forbrugerkultur, der er opstået, hvor vi skal have fire fjernsyn i stedet for ét og to biler i stedet for én.
Læg en strategi for din økonomi
Hvis man er havnet i en gæld, hvor det er svært at overskue, hvordan man kommer ud af den igen, så anbefaler Jan Swyrtz, at man lægger en ambitiøs strategi for sin privatøkonomi.
- Uanset om man har fællesøkonomi eller ej, er det en god ide at lægge en fælles strategi fra start. Hvor ligger vores lønniveau, og hvordan skal vi spare op, hvis vi vil have et hus i fremtiden. Så man kender sine muligheder, siger han til Dagens.dk.
LÆS OGSÅ: Luksusfælden: Her brænder Amalie en formue af på et øjeblik
Det er nemlig typisk for gældsplagede personer, at de har mistet overblikket over deres økonomi. De kender simpelthen ikke deres faste udgifter, og så kører det hele af sporet. Første fase i genopbygningen af sin økonomi er derfor at få overblikket. Når budgettet er lagt, kan man begynde at kigge på behovene i husstanden, forklarer Jan Swyrtz.
- Når vi har lagt budgettet, kan vi tale om behovene og se, hvor der kan spares.
Sådan taler I om gælden
Det kan være rigtig svært at vide, hvordan man skal forholde sig, hvis man har en kæreste, ægtefælle eller ven, man mistænker for at have rod i økonomien. For hvordan taler man om økonomien uden at skabe en konflikt? Med sine erfaringer har Jan Swyrtz et godt råd.
- Folk er først parate til at få hjælp, når de selv beder om den. Hvis man som pårørende trænger sig på, risikerer man at skabe en konflikt, siger han.
Derfor opfordrer han pårørende til at være tålmodige, så man ikke unødigt træder ind på voksne menneskers enemærker, da det kan virke stødende. Når vedkommende selv åbner op om sine økonomiske problemer, kan man være behjælpelig med at tale om løsningerne og få lagt en strategi.
