Jan går viralt på at knuse spaghetti med hovedet: Se her hvorfor han gør det

Henrik Rothenbücher

140 uger siden

|

14/04/2022
Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Han er gået viralt med sine ødelæggelses-videoer, hvor han knuser spaghetti med hovedet eller balloner med skarpe genstande. Vi har talt med den norske kunstner omkring, hvad hans kunst egentlig betyder, og hvad hans reaktion er på de hårde kommentarer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du bare bruge de sociale medier en gang i mellem, så er der stor sandsynlighed for, at du har stiftet bekendtskab med Jan Hakon Erichsen. Navnet siger dig måske ikke så meget, men det gør det måske, hvis vi i stedet nævner hans kunst.

Jan Hakon Erichsen er nemlig kunstner, og på nettet kan du finde utallige videoer af ham, der ødelægger ting. Det kan være balloner, som han sprænger med skarpe genstande, det kan være glas der bliver knust, eller det kan være spaghetti, som han knuser med hovedet.

Sidstnævnte er det, som de fleste kender ham for, da han er gået viralt på nettet, hvor en samling af hans videoer senest blev afspillet hos LadBible, der har næsten 35 millioner følgere.

Jan Hakon Erichsen er en 40-årig nordmand, der uddannede sig fra Statens Kunstakademi i 2004, og vi har taget en snak med ham om den bizarre kunst, der oftest går ud på at knuse spaghetti med hovedet.

 Hvad går hele din kunst med at ødelægge ting egentlig ud på?

”Jeg har holdt mig til ødelæggelseskunsten som min metode i alle år, men det har typisk været i større installationer og længere videoarbejde, som tager lang tid at færdiggøre. Efter en meget krævende udstilling, begyndte jeg at lave de her korte videoudsnit. Mest for at underholde mig selv, men jeg synes de blev så morsomme, at jeg valgte at dele dem med nogle venner på Instagram, og så begyndte snebolden bare at rulle,” lyder det fra den 40-årige kunstner.

Er der et budskab i dine videoer?

Jeg ser på ødelæggelse som en form for kreativitet, som har en evne til at vække en betragtning. Det spiller egentlig ikke nogen stor rolle, hvad jeg ødelægger, så længe det er visuelt interessant. Det er hvordan jeg ødelægger tingene, som er vigtig,” fortæller Jan Hakon, og tilføjer:

”Jeg er hele tiden på jagt efter nye materialer, som kan fungere, og jeg vil helt sikkert ødelægge andre ting i fremtiden,” lyder det fra kunstneren, og det er til stor fornøjelse for undertegnede, der glæder sig til at se, hvad han finder på.

Internet-trollene kan bare fortsætte

Mens Jan Hakon overvejer hvilke ting, som han kan ødelægge i fremtiden, så er et af de nyeste tiltag i hans kunst, spaghetti. Det var i den grad det, som virkelig åbnede øjnene hos folk på internettet, da de komiske videoer for første gang så dagens lys.

Jeg var naturligvis utrolig nysgerrig, og derfor var spørgsmålet ganske klart. Hvorfor lige spaghetti?

”Jeg valgte spaghetti, fordi det er et materiale der vældig let går i stykker, og fordi det tilhører mere humor til mine videoer. Jeg er optaget af at prøve at få folk til at se objekterne vi omgås på en ny måde, og finde et potentiale, som de fleste folk ikke tænker på i hverdagen,” fortæller Jan Hakon Erichsen.

Hvordan har det været at se sin kunst gå viralt?

”Det er virkelig rart at være gået fra udstillinger, der maksimum bliver set af et par hundrede til pludselig at have videoer, der bliver set af millioner. Jeg håber, at dette vil gøre det lettere for mig at være kunstner i fremtiden

En person ved navn Colin Smith, skrev følgende kommentar til en af dine videoer: Det er det dummeste og mest ligegyldige, jeg nogensinde har set. Hvad fanden fejler folk. – Hvad er din reaktion til sådan en kommentar?

Jeg får vældigt mange kommentarer af den type, og det er egentlig helt okay. Hvis jeg vækker en stærk reaktion hos nogen, så har jeg hvert fald startet en tankeproces hos den person. De som bliver mest sure, er som regel folk, der ikke bliver eksponeret for kunst i hverdagen, men det havde da været rart, hvis alle kunne lide mine videoer,” fortæller Jan Hakon, der slutter af med at byde internet-trollene velommen

”Jeg ved at min kunst har en værdi for mig selv, og det virker til, at mange andre sætter pris på det, jeg arbejder med. Så internet-trollene kan bare fortsætte,”

Vil du se mere af Jan Hakon Erichsens kunst, så kan du besøge hans Instagram, janerichsen.