Den danske tv- og radiovært Felix Smith er en populær person, som med sine over 76.600 følgere på det sociale medie Instagram har en del faste følgere.
Selvom han formentlig er glad for dette, er Felix for tiden godt utilfreds.
Der er nemlig kvinder, der den seneste tid har modtaget anerkendende beskeder fra en instagram-profil, som udgiver sig for at være Felix Smith - uden at være det vel at mærke.
“Et lille udpluk af de mange falske profiler der i disse uger bliver oprettet i mit navn. Det er grænseoverskridende at se min profil blive brugt til at kontakte kvinder, og i nogle tilfælde skriver han også til dem på mail,” skriver tv-værten i et opslag på netop Instagram.
Felix havde i første omgang ikke tænkt sig at dele denne oplevelse med sine følgere, men ifølge ham har det nu taget overhånd og han måtte derfor skride til handling.
“Jeg havde besluttet, at han ikke skulle have denne opmærksomhed, men der er nu flere, der har kontaktet mig efter at have haft kontakt med Falske Felix, og der bliver gået langt over stegen, skriver han og fortsætter med en bøn om, at han håber, at folk vil være med til at anmelde den falske profil og lade være med at respondere på beskeder fra vedkommende.”
Foto: Instagram