Jan Boye ramt af hjerneblødning: Hans tilstand er kritisk

Holger Madsen

13 år siden

|

08/10/2011

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Jan Boye, der både er en anerkendt håndbolddommer og rådmand i Odense blev nemlig fredag ramt af hjerneblødning, og hans tilstand betegnes som meget alvorlig.

Generalsekretær Morten Stig Christensen fra forbundet sendte lørdag sine tanker til formanden.

- Meddelelsen om Jan Boyes tilstand har chokeret hele Dansk Håndbold Forbund," siger han i en pressemeddelelse.

- Jan er et ekstraordinært aktivt menneske med mange bolde i luften, så nyheden om hans kollaps er både rystende og totalt uventet. Vi sender de kærligste hilsner til Jan med ønskerne om snarlig bedring, ligesom vores varmeste tanker går til Jans hustru, Dorte Hjertstedt Boye, og parrets børn samt til Jan Boyes nærmeste familie i øvrigt, lyder det fra Morten Stig Christensen.

Jan Boye blev i juni valgt som formand fopr forbundet efter et tæt valg mod Per Bertelsen fra Kolding, som måtte afgøres ved lodtrækning.

Ud over at være håndboldformand er Jan Boye konservativ rådmand for by og kulturforvaltningen i Odense, hvor han i øvrigt også tidligere har været borgmester.