Ingen kom til 8-årige Daniels fødselsdag: Så rykkede politiet ud

K P

444 uger siden

|

21/06/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ekstra svært for 8-årige Daniel Nicastro fra North Port i Florida at få venner.

Det skyldes, at Daniel lever med autisme, der gør sociale sammenhænge svære at kapere og håndtere.

Læs også: Utroligt: 11-årig dreng med autisme tegner et detaljeret verdenskort ud fra sin hukommelse

Derfor var det i sig selv et stort skridt for ham, da han sammen med sin mor, Carolyn, sendte fødselsdagsinvitationer ud til samtlige venner og klassekammerater inden hans otte års fødselsdag.

Kort før den store dag, gik det desværre op for familien, at der ville dukke nul mennesker op; ingen havde meldt tilbage, om de ville komme eller ej. Det var sket de sidste to år, hvor Daniel derfor i stedet var endt med at sidde og græde over, at han ikke har nogen venner.

Faderen, Dan, og mor Carolyn indså den sørgelige tendens og besluttede sig for at være proaktive. De vidste, at deres dreng elsker politimænd, som han ser som sine store helte. Derfor kontaktede de det lokale politi og forklarede dem situationen og inviterede dem i stedet.

- Det er min søn Daniels otte-års fødselsdag. Ingen ringede og sagde, om de kom. Både jeg og hans fars hjerte var helt knust (det er sket før). Han elsker politiet og kalder jer hans superhelte, begyndte moderen.

Politiet lovede ikke noget, men på dagen troppede der en hel flok politimænd op og reddede Daniels dag, for som de senere skrev på facebook:

- Vi kan allesammen trænge til en hyggelig historie. Vi tog dette fine billede i dag, og vi er glade for at kunne hjælpe.

Moderen er uendeligt taknemmelig over for ordensmagten.

- Mens han legede med sin fætter, så han en lang række af politibiler komme ned ad vejen. Han blev så glad! Hans favorit-venner kom til hans fest, og han taler stadig om, at det var den bedste fødselsdag nogensinde!, takker moderen.
 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: