Ikea tilbagekalder farlig børnegynge

Lotte Sørensen

10 år siden

|

16/09/2014

Dagens topnyheder

Gyngen Gungung er blevet solgt i Ikea i flere lande, herunder Danmark, siden april i år. Men nu har koncernen modtaget en del henvendelser om, at beslaget på gyngen ikke er stærkt nok, og man risikerer derfor, at den falder ned.

Læs også: Advarsel: Hold dig fra disse to hjemmesider

Børn tænker ikke på sikkerhed, når de leger, så det skal vi gøre, når vi udvikler produkter. I Ikea vil vi kun sælge produkter, som vi ville give til vores egne børn. Men selvom vi har testet produkterne i henhold til gældende standarder og lovgivning, kan der ske fejl. Derfor tilbagekalder vi Gunggung gynge for at undgå flere hændelser, siger Thomas Balslev, der er salgsleder for Børnenes Ikea i Danmark i en pressemeddelelse. 

Læs også: IKEA tager pis på Apple i ny reklame 

Har man købt Gungung-gyngen kan man levere den tilbage i butikken og få pengene tilbage. Det er ikke nødvendigt at have kvitteringen med.

Ikea understreger, at det kun er denne gynge, der har været problemer med - sikkerheden skulle være i orden på de andre gynger, som koncernen har solgt.