I morgen sker det: Google sletter alt

Nicolai Steinicke

55 uger siden

|

30/11/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sådan skal du gøre for at undgå det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Google indleder en oprydning af inaktive konti på tværs af platformene fra i morgen. 

Konti, der ikke er blevet brugt i løbet af de seneste to år, kan blive slettet som en del af opdaterede politikker for inaktive konti. Formålet er at beskytte privatlivets fred og forhindre uautoriseret adgang, selv for dem, der ikke længere bruger Googles tjenester. 

Advarsler er blevet sendt til de berørte konti, og indhold på Google Drive, Docs og Gmail kan også blive berørt. Det skriver Se & Hør.

Ældre konti, der ikke bruger tofaktorgodkendelse, er særligt sårbare for hacking. Ifølge Google kan ulovlig adgang til en konto føre til identitetstyveri. 

For at undgå sletning skal brugere logge ind mindst en gang hvert andet år eller udføre aktive handlinger som at sende e-mails, bruge Google Drive eller se videoer på YouTube. 

Sletning gælder kun personlige konti og påvirker ikke organisationer, skoler eller virksomhedskonti. Brugere på YouTube med penge på gavekort på deres konto vil heller ikke blive slettet, rapporterer CNN.