I maj blev død person fundet i dansk å: Nu deler politiet banebrydende nyt

Kamille Isaksen

38 uger siden

|

19/06/2024
Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Personen er nu blevet identificeret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 31. Maj er nok en dag, som mange fra Ribe omegn kommer til at huske. 

Her blev et lig nemlig opdaget af en person ved Ribe Å. Politiet rykkede straks ud til det formodede gerningssted for at påbegynde efterforskningen. Dengang var der få detaljer tilgængelige, og offentligheden blev holdt i uvished om sagens nærmere omstændigheder.

Torsdag skete der så endelig en udvikling i sagen. Syd- og Sønderjyllands Politi meddelte, at de igen var til stede ved Ribe Å for at genoptage deres undersøgelser. 

Nu viser det sig, at politiets undersøgelser har båret frugt. 

Stort gennembrud

Efter flere ugers intensivt arbejde har Syd- og Sønderjyllands Politi nu identificeret den afdøde.

Ifølge en pressemeddelelse fra politiet er den afdøde en 39-årig polsk statsborger, som boede i Danmark. Den omkomne blev opdaget af en kommunal medarbejder, der var i færd med at tømme et grødefang i åen.

Ved fundet var det ikke muligt at identificere personen, hvilket førte til flere dages arbejde på findestedet. Politiet søgte efter spor og genstande, der kunne hjælpe med at klarlægge identiteten.

Efter det grundige arbejde har politiet nu kunnet underrette den afdødes familie. Politiet oplyser, at efterforskningen stadig er i gang for at afdække de præcise omstændigheder omkring dødsfaldet.

"Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter efterforskningen af de nærmere omstændigheder ved dødsfaldet. Der er fortsat intet, der tyder på, at der ligger en strafbar handling bag," afslutter pressemeddelelsen.

Dette tragiske fund i Ribe Å har således fået en vis afklaring, selvom de præcise omstændigheder endnu ikke er fuldt ud belyst.