I Coop har de været ved stemmeurnen: Nu er kæmpe beslutning truffet

Jesper Bengtson

59 uger siden

|

06/10/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Stemmerne taler sit klare sprog.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Coop har de været ved stemmeurnen.

Efter ekstraordinær interesse for Coops medlemsdemokrati er det nu afgjort, hvilke 50 personer fra hele landet der skal repræsentere Coops 1,9 mio. medlemmer i landsrådet. 19 nye ansigter er valgt ind.

Det skriver Coop Danmark A/S i en pressemeddelelse.

Det højeste antal kandidater i mere end et årti, og kampvalg i alle dele af landet. Interessen for landsrådsvalget i Coop har været stor, og 90 personer stillede op til valget. Det er det højeste antal kandidater siden 2010.

”Der har i år været historisk mange kandidater til Coops landsråd, og det er godt at se, at vi igen kan tiltrække et mangfoldigt kandidatfelt til landsrådet, som er øverste myndighed i vores medlemsdemokrati. Sammen sætter vi retningen for vores andelsforening, fremtidens dagligvarebutikker og medlemmernes egen bank, og vi styrker lokale fællesskaber i hele Danmark,” siger Coops formand Lasse Bolander.

19 nye kandidater fik plads i landsrådet, og 31 blev genvalgt til de 50 pladser, som var på valg i år.

Valgdeltagelsen på 87,1 procent slog med længder de sidste års stemmeprocent på 82,0 procent i 2021 og 83,1 procent i 2022, som da var de højeste nogensinde. Deltagelsen blandt de lokale bestyrelser i butikker og brugsforeninger sætter dermed rekord for 3. år i træk. 

Coops landsråd består i alt af 126 personer. Landsrådet vælger foreningen Coop ambas formand og bestyrelse, der bl.a. ansætter direktionen og udpeger bestyrelserne i Coops datterselskaber.

”Når Coops medlemmer engagerer sig i landsrådet, kommer de helt tæt på nogle af tidens allermest relevante dagsordener og er med til at varetage medlemmernes og forbrugernes interesser. Det gør vi blandt andet med en ambitiøs klimastrategi, kampen for mindre madspild, vedvarende fokus på fødevaresikkerhed og mere økologi på hylderne. Samtidig får de indblik i en af Danmarks største virksomheder i en udfordrende dagligvarebranche, hvor vores cirka 40.000 medarbejdere kæmper for at tilbyde forbrugerne de bedste varer, yde den bedste service og bidrage meget konkret til den grønne omstilling,” siger Coops formand Lasse Bolander.

Det er de cirka 500 lokale bestyrelser i landets Dagli’Brugsen/Brugsen, SuperBrugsen og Kvickly, som har stemt om, hvem der skal have plads i Coops landsråd de næste to år. Halvdelen af pladserne er på valg hvert år.

Find den fulde liste over alle ny- og genvalgte landsrådsmedlemmer længere nede

Coop er Danmarks største, medlemsejede virksomhed målt på antallet af medlemmer – en demokratisk forening og forretning ejet af mere end 1,9 millioner medlemmer. Det nye landsråd træder sammen for første gang til landsrådsmødet den 17. november 2023.

Alle Coop-medlemmer kan gribe muligheden for at få indflydelse lokalt og nationalt og være med til at udvikle en af landets største virksomheder. Som medlem kan du også bruge din stemme ved at være med til at vælge din lokale butiks bestyrelse, stille op til bestyrelsen selv eller deltage i medlemsarrangementer og bidrage til fællesskabet i dit lokalområde. Se mere om Coops forening og medlemsdemokrati på forening.coop.dk.