Hvem er faderen til min baby? Få svaret blot 8 uger henne i graviditeten

K P

443 uger siden

|

23/06/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du er gravid, er det dejligt at kunne dele nyheden med faderen til barnet. Hvis der da er en far - og hvis du ved helt præcis, hvem han er... 

For kvinder, der er usikre på, hvem der er far til deres barn, kan det omvendt være utroligt stressende ikke at vide, om barnet knytter sig til den rette mand i deres liv - og om det er den rette mand, der rører ved den voksende mave og følger graviditeten. 

Indtil videre er det dog forholdsvis besværligt at få foretaget en faderskabstest, mens barnet er inde i maven, men det vil en ny test og firmaet bag ændrer på. 

Testen, der også kan afsløre kønnet på barnet, inden det er muligt for en jordemoder via en scanning, forventes at ramme markedet inden for nogle få måneder. Det skriver Mirror

Læs også: 14 tidlige tegn på graviditet

Via en simpel blodprøve fra moderen og et skrab fra mandens mund, gør testen det muligt for forskere at finde ud af, om manden er den retmæssige far til det kommende barn - og om parret venter en dreng eller pige. Afsløringen kan tilmed ske så tidligt som otte uger efter undfangelsen. Normalt må forældre vente med at få kønnet at vide til omkring uge 20 i graviditeten. 

Pt. fås testen på det amerikanske marked for helt op til 6.000 kroner per test, og i Storbritannien regner man med nu med at kunne købe testen inden for nogle få måneder – dog væsentligt billigere; det der svarer til omkring et par tusind kroner, maks 3.000 kroner, lover firmaet bag, AlphaBiolabs, ifølge Mirror.

De tilgængelige tests er kun nogle og 90 procent sikre i deres sag, men metoden er langt mere skånsom end den tilgængelige faderskabstest, som i dag foregår ved, at den gravide får foretaget en biopsi (med en nål gennem maven, hvilket resulterer i en øget risiko for spontan abort), hvis ikke testen kan vente til efter fødslen.

Læs også: Morfar finder ud af, at hans barnebarn er gravid - men så fortæller de ham dette
 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: