Hvad siger meteorologerne om 'Hvid Jul' i år? Her er prognoserne

Henrik Rothenbücher

54 uger siden

|

10/12/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Vi har taget et kig på sandsynligheden for, om der bliver 'Hvid jul' i Danmark år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange danskere ser hvert år frem til jul med et håb om sne og en hvid jul, en stemning der for mange er uløseligt forbundet med den perfekte julefejring. Selvom drømmen om en hvid jul er dybt forankret i den danske juletradition, er det faktisk et sjældent fænomen.

Faktisk har Danmark kun oplevet landsdækkende hvid jul syv gange siden år 1900. Dette viser, at selvom hvid jul er et hyppigt tema i julesange og -historier, er det i virkeligheden en sjældenhed.

Shutterstock

Hvornår er det 'hvid jul'?

For at en jul officielt kan betegnes som hvid, kræves det, at mere end 90% af landet er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Sneen skal være mere end ½ cm tyk og kan være faldet flere dage i forvejen. Statistikken viser, at chancen for en landsdækkende hvid jul generelt kun er 7%. I de fleste tilfælde, omkring 67%, er julevejret gråt og mildt.

Selvom prognoserne for en hvid jul i år 2023 endnu er usikre, holder mange danskere fast i håbet og drømmen om en magisk, snefyldt juleaften.

Håbet lever dog også, men det er desværre ikke særligt stort.

Hos TV2 Vejret opdaterer de dagligt deres hvid jul-barometer, og det har de i dag den 10. december sat på 12 % sandsynlighed for, at der bliver hvid jul i Danmark.

Foto: Shutterstock

0 procent sandsynlighed ifølge Metcheck

Helt så optimistiske er de desværre ikke på hjemmesiden willigetawhitechristmas.com (Vil jeg få en hvid jul), hvor man har mulighed for at taste en by ind, og så vurderer den sandsynligheden. Dataen her er baseret på meteorologiske data fra Metcheck.com, og når vi forsøger med byer som København, Vejle og Aarhus, så lyder der et rungende 0.

Hvad siger DMI om 'Hvid jul'?

Hos DMI blev de godt og grundigt taget med bukserne nede, da hele Danmark pludselig var kridt hvidt. Det var ikke noget, der var lagt op til i deres prognoser op til december, men den overraskende store mængde sne har fået DMI til at tage hvid jul i deres mund.

Desværre så mener de dog, at vi skal tættere på juleaften, for at få en klar indikation for, om det er realistisk med en hvid jul i år. DMIs seneste opdatering er den 6. december, så mon ikke snart, de kommer med en ny melding.

Konklusionen må derfor være, at sandsynligheden for hvid jul er meget lille igen i år, men håbet lever trods alt, og det er trods alt det vigtigste i julen.