Hun hælder flydende chokolade på indersiden af en flaske - og snart hører vi englene synge

Ninna Andreasen

|

29/07/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Juli har ikke ligefrem budt på det mest prangende sommervejr. Når det regner og blæser, kan man godt få lyst til kakao.

YouTube-kanalen Pankobunny har lavet en lidt anderledes opskrift på en chokolade-milkshake med mint-smag.

Her bruger hun et ret flot trick, som sikkert også kan bruges til andre opskrifter. Hun hælder nemlig flydende chokolade på indersiden af flasken, før hun hælder milkshaken i. Det giver både en ekstra æstetisk og smagsmæssig dimension.

Vil du gøre hende kunsten efter med chokole-milkshaken, følger opskriften nedenfor.

Til 1-2 personer skal du bruge:
65 gram smeltet chokolade (eventuelt med mint-smag) - 50 gram til milkshaken og 15 gram til flasken
3 spiseskefulde varm mælk
1 deciliter isterninger
1 deciliter kold mælk
2,5 deciliter mint- eller vaniljeis
1-2 stykker mint-chokolade til pynt
Friske mynteblade til pynt

Sådan gør du:
Smelt 65 gram chokolade med myntesmag. Hæld 15 gram fra. Bland varm mælk med de resterende 50 gram, til massen er jævn.

Hæld det ned i en blender med isterninger, kold mælk, vanilje- eller mynteis og bland til drikken er ensformig.

Dryp derefter den resterende, smeltede chokolade på indersiden af en flaske eller et glas og lad det størkne. Hæld milkshaken op i glasset.

Pynt med et stykke chokolade og mynte på toppen.

Se hvordan i videoen nedenfor.

Følg Dagens Opskrifter for flere lignende artikler: