Hul i lovgivningen giver dømte sexkrænkere fri adgang til nye ofre

Jesper Larsen

459 uger siden

|

11/02/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom man er tidligere dømt for seksuelle overgreb, er det meget let at få et job i hjemmeplejen, hvor man kan udsætte samfundets svageste borgere fory nye overgreb. 

Det afslører P1 Dokumentar, der beskriver hvordan en dansk statsborger, der nu sidder varetægtsfængslet for drab i Norge, igennem en årrække forinden har krænket flere kvinder i Danmark.

Manden er uddannet sosu-assistent, og han har afsonet en fængselsstraf for et voldeligt seksuelt overgreb i 2000. Alligevel lykkes det ham at få job i hjemmeplejen i Roskilde i 2009, hvor han begår seksuelle overgreb på to kvinder.

Det skyldes, at kommunen kun kan se straffeattester fem år tilbage, når det gælder ansatte i hjemmeplejen, hvor de, når det gælder ansatte i botilbud, kan gå 10 år tilbage. Eksperter og organisationer mener, der er tale om et klokkeklart hul i lovgivningen.

- Det her er et tag selv-bord ud over alle grænser, og det må vi få gjort noget ved nu, siger formand for landsforeningen for udviklingshæmmede, LEV, Sytter Kristensen til DR og bakkes op af Ældre Sagen og de sindslidendes organisation SIND

I 2010 kom den dømte sexkrænker som sosu-assistent ud til den udviklingshæmmede kvinde Christina, der mentalt svarer til en pige på 12 år, og som skal have hjælp til at tage sin medicin. 

Men manden krænker hende blandt andet ved at befamle hende på brysterne under tøjet og kysse hende på kinden.

- Jeg blev så ked af det, at jeg tissede i bukserne af skræk. Det er grotesk, at han overhovedet blev ansat og kunne gøre det mod mig, siger Christina til P1 Dokumentar.

Selvom hun klagede, så hun ikke længere skulle have hjælp af manden, valgte Roskilde Politi ikke at politianmelde ham. Og senere begik han et nyt overgreb på en kvinde. 

Overlæge Ellids Kristensen ved Psykiatrisk Center København, der behandler seksuelle krænkere, mener, lovgivningen er problematisk.

- Det må være et hul i lovgivningen, for den er ganske uhensigtsmæssig, siger hun til P1 Dokumentar.