For høje smittetal: Ny del lukker ned i Danmark

Mathias Busekist

186 uger siden

|

30/05/2021
Nyheder
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Borgmesteren ærgrer sig over, at det høje smittetal har medført, at man nu er blevet pålagt at lukke i de kommende syv dage.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rudersdal Kommune er blevet pålagt at lukke Høsterkøb Sogn, hvilket det bliver øjeblikket og vil gælde i de kommende syv dage, da smittetallet er for højt. 

Det har stor betydning for blandt andet fysisk fremmøde, da Rudersdal Kommune fra den 30. maj 2021 er forpligtet til at lukke ned. 

Det skriver mynewsdesk.com.

Grundskoler, SFO, klubtilbud og ungdoms- og voksensuddannelsesinstitutioner vil være tvunget til at lukke, hvilket også lokaler og lokaliteter, hvor der bliver udøvet kulturaktiviteter samt lokalerne, der bruges til idræts-, fritids- eller foreningsaktiviteter også er. 

Rude Skov Skole, afdeling Høsterkøb lukker, og det samme gør Høsterkøb Forsamlingshus, Høsterløb Multibane og fodboldbanen. 

Butikker vil fortsat kunne forblive åbne, hvilket også dagplejer, vuggestuer og børnehaver kan. 

Borgmester i Rudersdal Kommune, Jens Ive, er naturligvis ærgrelig over, at man har fundet sig nødsaget til at foretage en nedlukning af Høsterkøb-området.

"Det er ærgerligt, at vi er nødt til at lukke skoler, fritidsordninger og kultur- og fritidsaktiviteter i Høsterkøb-området. Det er ikke mindst ærgerligt af hensyn til de mange skolebørn, som nu igen bliver sendt hjem. De har brug for at møde deres venner og de har brug for en god og indholdsrig skoledag. Det er også ærgerligt for de mange familier, som nu igen skal til at omorganisere deres hverdag."

Høsterkøb Sogn lukkes ned på baggrund af den omdiskuterede model, som betyder, at man er forpligtet til at lukke såvel kommunale, selvejende som private tilbud, hvis man oplever, at incidensen overstiger 600 pr. 100.000 indbyggere. 

Dertil skal man have registreret flere end 20 smittede i de seneste syv dage, ligesom positivprocenten skal ligge over tre. 

Den 29. maj 2021 har man i Høsterkøb Sogn noteret et incidenstal på 695, mens man noteret 22 smittede med en positivprocent på 4,2. 

De overskrider dermed grænsen på alle tre kritier, og man er dermed, på baggrund af modellen, tvunget til at foretage en nedlukning af Høsterkøb Sogn.

Borgmester håber, at han ved hjælp af sin opfordring kan få bugt med det høje smittetryk i Høsterkøb Sogn:

"Det er vigtigt, at vi alle gør vores for at bryde smittekæderne og stoppe smitten – blandt andet ved i dagligdagen at respektere og overholde de generelle råd om afstand, håndhygiejne og have opmærksomhed på, hvem, hvor mange og hvor vi møder andre. Og så bør alle bruge mulighederne for at blive testet, så vi undgår yderligere nedlukninger."