Hjemmelavede energibarer - en billig snack

Sabine Murati

|

27/05/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Barerne indeholder sunde fedtstoffer fra valnødder og kokosmel og naturligt frugtsukker fra dadler og tranebær.

Barerne er populære blandt både børn og voksne og de er sunde nok til at kunne komme i børnenes madkasser, som et lækkert alternativ til den klassiske figenstang.

Til 6 små barer skal du bruge:

100g valnødder
50g revet kokosmel
100g dadler, udstenede
100g tørrede tranebær (sødet med æblesaft)
1 tsk. vanillepulver

Sådan gør du
Kombiner valnødder og kokosmel i en foodprocessor og blend til et fint mel. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend til en blød, sammenhængende og ensartet ’dej’ har samlet sig.

Det kan godt tage et par minutter eller fem og det kan være nødvendigt at skrabe nøddemassen ned af blenderkandens sider undervejs.

Pres ’nøddedejen’ godt ned i en bagepapirsbeklædt lille kvadratisk form og stil formen i fryseren en times tid. Efterfølgende kan ’nøddedejen’ skæres ud i barer.

Barerne kan opbevares på køl i en lukket beholder i et par uger eller fryses ned enkeltvis til senere brug.

God appetit!

Sabine Murati er 26 år og uddannet naturopath i biologisk medicin fra Institut for Biologisk Medicin. Hun er bosat i Canada og blogger om stenalderkost og sundhed på www.mypaleopantry.com.

Følg Dagens Opskrifter for flere lignende artikler: