Smartphones, anden elektronik i soveværelset og masser af Netflix, lige før, du lukker dine øjne. Der er mange bud på, hvad der gør, at så mange mennesker lider af søvnproblemer.
Men i virkeligheden er det ifølge Huffington Post noget helt andet, der holder dig vågen om natten. Det er nemlig dine bekymringer om økonomi og job.
Læs mere: 7 veldokumenterede grunde til at sove en ekstra time
Det viser en ny undersøgelse, der giver indsigt i de søvnproblemer, som plager mennesker verden over.
Undersøgelsen viser, at bekymrede tanker om arbejde og penge er de to faktorer, som gør flest mennesker søvnløse.
Læs mere: Mindre søvn kan gøre dig fed: Drop at stå ekstra tidligt op for at træne
Næsten 8000 mennesker fra 10 forskellige lande har deltaget i undersøgelsen, hvor de har fortalt om deres sovetider, daglige rutiner, sovemiljø og opfattelsen af deres balance mellem arbejde og fritid. På den måde kunne forskerne bedst undersøge, hvad der står i vejen for sundere sovevaner.
- Vores rapport viser, hvordan psykologiske faktorer påvirker søvn, og hvordan disse faktorer kan ændre sig afhængig af den tid, vi lever i, siger Mark Aloia, som er seniordirektør hos Phillips, der har været med til at lave undersøgelsen.